Bølgelængdeområdet kan variere fra under en nanometer op til kilometer.
Nanometer (nm) er den mest almindelige enhed til at angive bølgelængden:
Rækken af elektromagnetiske bølger, som omfatter gammastråler, ultraviolet (UV), synligt lys (VIS), infrarødt (IR), mikrobølger og radiobølger, udgør et elektromagnetisk spektrum.
I UV/Vis/NIR-spektroskopi bruges ultraviolet (170 nm til 380 nm), synligt lys (380 nm til 780 nm) og nærinfrarødt (780 nm til 3300 nm) (se Fig. 2). De fleste spektrofotometre er konfigureret enten som UV/Vis-instrumenter, der dækker bølgelængdeområdet 190 nm – 1100 nm, eller UV/Vis/NIR-instrumenter, der dækker bølgelængdeområdet 175 nm til 3300 nm.
Fig. 2 Elektromagnetisk bølgespektrum.
De fleste spektrofotometre bruger UV- og VIS-lys til at måle prøvens egenskaber. Som regel er de fleste af de målte prøver opløste stoffer, som anbringes i kuvetten. I spektrofotometri udsendes lyset med de nøjagtige bølgelængder på prøven i kuvetten. En del af lyset absorberes, transmitteres, spredes eller reflekteres af prøven. Spektrofotometeret måler mængden af lys, der er blevet absorberet af prøven, og kan bruge denne information til at bestemme koncentrationen af opløste stoffer i opløsning samt prøvens refleksion og transmission.
Et spektrofotometer detekterer lysintensiteten som funktion af bølgelængde ved hjælp af en passende detektor. Før detektionen skal lysstrålen diffrakteres til spektret af bølgelængder med et diffraktionsgitter eller et prisme i monokromatoren.
Referencer
1. https://en.wikipedia.org/wiki/Spectrophotometry
2. https://www.ssi.shimadzu.com/products/uv-vis-spectrophotometers/faqs/light-and-theory.html
3. https://www.sciencedirect.com/topics/computer-science/wavelength-range